Find dit nye Designa badeværelse

Drømmen om et nyt badeværelse 

Vi står altid klar til at gøre en ekstra indsats, når det gælder dit badeværelse.
Med mange års erfaring ved vi godt, at processen fra tanke til færdigt bad kan virke uoverskuelig. Vi guider dig trygt gennem hele processen.

Skal du have nyt badeværelse?

Hos Designa finder du et bredt udvalg af badeværelsesmøbler i forskellige designs, farver og materialer. Uanset om du har et rummeligt badeværelse med rigeligt albuerum eller et lille og kompakt et af slagsen, finder du både store opstillinger med dobbeltvask og massivtræsbordplader samt små, pladsoptimerende løsninger i et stilrent udtryk. 
 
Vi kan levere badeværelsesløsninger i både standard og individuelle mål, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du ønsker at sammensætte dit badeværelsesudtryk.  
 
Er du til et badeværelse i et simpelt og minimalistisk design? Skal der være fuld smæk på farvedristige komponenter? Eller måske bare et sted midt imellem de to? Det er helt op til dig. Det handler om at få skabt et hverdagsrum, hvor alle familiemedlemmer – store som små – kan trække sig tilbage og slappe af.   
 
Vores badeværelsesmøbler- og løsninger er meget forskellige, men fælles for alle er, at de er skabt med øje for det gode danske design og indretning. Hos Designa kommer du rigtig langt for pengene, og det er helt uden at gå på kompromis med hverken funktionalitet og kvalitet.  
 
Gå på opdagelse og lad dig inspirere i nogle af de mange muligheder lige her. 

Nyt bad, ny hverdagsoase

Badeværelset. Det er så meget mere end bare en håndvask, et bad og et toilet. Det er her, dagen rigtig starter. Det er her, du for alvor vågner op, møder dig selv i spejlet og gør dig klar til den forestående dag. Det er samtidig også her dagen slutter, og her en stor del af aftenritualet gennemføres. Rummet skal omfavne dig, og du skal mærke, hvordan skuldrene sænker sig.    
 
Badeværelset er som køkken og garderobe et kernerum i hjemmets hverdag og virke. Du bruger det hver dag – og gerne flere gange om dagen. Ofte skal det endda dække flere funktioner. Dels skal det være et privat, rekreativt fristed, hvor du kan trække dig tilbage og for en gangs skyld nyde dit eget selskab. Men for mange familier er det også et fællesrum. Et sted, hvor der skal være plads til leg, børn, badedyr og skumsprøjt i hår og øjne.  
 
Spørg dig selv, hvad det er for nogle behov, jeres badeværelse skal dække. Har I brug for rigeligt med opmagasineringsplads til makeupartikler og hårprodukter? Er det et familierum såvel som et privat rum? Eller er det rum, hvor der vigtigst af alt skal være plads til tanker, afslapning og måske endda lidt kurbadsstemning?    
 
Hos Designa lytter, lærer og vejleder vi dig, så jeres badeværelsesdrøm kan gå i opfyldelse.  

Nyt bad, ny hverdagsoase
Nyt bad, ny hverdagsoase

Badeværelsesmøbler i flere former, farver og udtryk

Hos Designa får du et nyt badeværelse, hvor æstetik og funktion går op i en højere enhed. Det ene behøver nemlig ikke udelukke det andet.  
 
Men hvilken stil skal der til, for at du føler, at det er det perfekte match med dig og dit hjem? Er du en ægte romantiker, der finder ro og hverdagsglæde i et klassisk badeværelse med smukke rammelåger og elegante knogreb?  
 
Det kan også være, du mere er til et moderne og minimalistiske design uden for meget ”støj” og krummeluger, men i stedet med højglanslåger og integrerede eller diskrete greb.   
 
Vores Silk kollektion er en hyldest til det enkle og eksklusive nordiske udtryk. Her får du silkebløde fronter i flere farver, som sikrer en afslappende og behagelig atmosfære, der både kan ses og mærkes. 
 
Men du behøver heller ikke lade dig begrænse af særlige kollektionsudtryk. Hos Designa har vi nemlig vores BRICKS kollektion, hvor den eneste begrænsning er din egen fantasi. Her kan du selv designe dit nye badeværelsesmøbel i nøjagtigt den form og med de skabe og skuffer, du ønsker.    
 
Uanset hvor velbeskrevet vores badeværelsesmøbler står skrevet her, så vil det aldrig stå mål med virkeligheden. Derfor er du altid velkommen til at besøge din nærmeste Designa butik. Her kan du for alvor få et indtryk af, hvad vi mener, når vi siger ”silkebløde overflader”, fornemmelsen af linoleum mod trækanter i natur eg og meget, meget mere.  

Find din nærmeste Designa butik
Badeværelsesmøbler i flere former, farver og udtryk
Badeværelsesmøbler i flere former, farver og udtryk

Inspiration til dit nye badeværelse

Hvad kan du godt lide? Det er i første omgang afsættet for, hvordan du lader dig inspirere til indretningen af dit nye badeværelse. Men et godt råd er, at du tænker dit hjem som en helhed. Det vil sige, at det er en god idé at skabe en rød tråd på tværs af indretningen i både køkken, garderobe, stue og bad.  
 
Bor du eksempelvis i nybyg, og har du et køkken, der kipper med hatten til naturen gennem organiske materialer som træ og jordfarver, så prøv at gøre dig samme stilmæssige overvejelser, når du skal vælge materialer og udtryk til badeværelset. På den måde bliver det en naturlig del af hjemmets helhed, og rummet kommer ikke til at stikke ud som et stilmæssigt afsporingseventyr.    

Inspiration til dit nye badeværelse
Inspiration til dit nye badeværelse

Den helt rette indretning af badeværelse

En ting er æstetik og udtryk, når du ønsker dig et nyt badeværelse. Men så er der den praktiske dimension, som er selve indretningen og organiseringen. For det er netop her, at hverdags- og brugsglæden skal være i top. Begejstringen over dit nye badeværelse kommer gradvist til at fade ud i takt med, at du skal bøvle med pladsen til tandbørster, håndklæder og hverdagsartikler, og det er synd. Dit drømmebadeværelse skal kunne rumme det hele.  
 
Tænk på en typisk hverdag i hjemmet fra I står op om morgenen, til I går i seng om aftenen. Hvordan er trafikken til og fra badeværelset? Og hvordan bruger I badeværelset? Er det også en make up-station? Skal der være plads til et aktivt og kaotisk børneliv? Så snart du har gjort dig overvejelser om jeres hverdagsbehov, er vi klar til at hjælpe dig med at finde den badeværelsesindretning, der bedst passer til dig.  

Den helt rette indretning af badeværelse
Den helt rette indretning af badeværelse

En håndvask er ikke bare en håndvask

På samme måde er et brusehoved heller ikke bare et brusehoved. Nej, når det kommer til standardelementerne på badeværelset, er mange tilbøjelige til at tro, at de ligeglade. Men det er kun indtil de præsenteres for de mange muligheder og udtryk, der findes på markedet. For når du nu alligevel tænker over det, ville det så alligevel gøre en forskel, hvis I overvejede en dobbeltvask i stedet for en enkeltvask – eller måske endda to separate vaske?    
 
Du vil snart erfare, at der faktisk findes den perfekte vask med den helt rigtige vandhane i den helt rigtige farve og facon, som fuldender udtrykket på dit nye badeværelse. Om den er i messing, stål, hvid eller sortlakeret metal, det afhænger ene og alene af dig og din stil.  
 
Hos Designa finder du masser af inspiration til, hvordan du fuldender dit badeværelse med det helt rette tilbehør.   

En håndvask er ikke bare en håndvask
En håndvask er ikke bare en håndvask

Hvad koster et nyt badeværelse?

Ja, det er et godt spørgsmål, som er svært at svare på. For det afhænger af rigtig mange ting. Hvor stort er dit badeværelse? Hvilke ønsker har du i forhold til håndvask og armatur? Kan du selv samle og montere?  
 
Men det er ikke mere vanskeligt, end at du kan gå på opdagelse i vores badeværelsessortiment. Her finder du også priseksempler på både vores Modern, Color, Classic, Silk og Nature kollektioner. 
 
Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at booke et møde, hvor vi sammen kan få overblik over, hvad du drømmer om, jeres hverdagsbehov og priseksempler på det. 

Book et møde
Hvad koster et nyt badeværelse?
Hvad koster et nyt badeværelse?

Stjernedrys og varme anbefalinger

En god og tryg købsoplevelse er åbenbart ikke en selvfølge, når du vælger køkkenleverandør
… men det er den hos Designa Køkken. 

Ja faktisk trækker vi fra alle konkurrerende køkkenbutikker på stjerner og brandvarme anbefalinger på Trustpilot. Det gør os stolte.  

Læs mere
silke
Glade DESIGNA køkkenejere
Book et møde med en konsulent

Book et uforpligtende møde med en af vores konsulenter. Få en god kop kaffe og en snak om mulighederne for nyt køkken, bad eller garderobe.

Book dit møde her
Book et møde med en konsulent
kaffe
Find din lokale Designa butik

Én ting er at kigge på badeværelser online. Noget helt andet er at opleve et badeværelse i virkeligheden. Mærke materialerne. Opleve farverne. Prøve de mange funktioner af.  

Så hvad venter du på?  

Vi glæder os til at byde dig velkommen i en af vores mange Designa butikker rundt omkring i Danmark.

Find din nærmeste Designa butik
Find din lokale DESIGNA butik
Find din lokale DESIGNA butik
Brug for hjælp?

Find din nærmeste Designa butik eller kontakt os herunder

Find butik Skriv til os

Der findes kun gode spørgsmål

  • Prisen på dit nye badeværelse er individuelt - ligesom din smag, dine behov og til- og fravalg.
     
    Vores rådgivere stiller spørgsmål og lytter til dine badeværelsesdrømme og behov, og vi tager altid udgangspunkt i dit budget.
  • Prisen på montering af badeværelse er individuelt og afhænger af badeværelsets størrelse og omfang.
     
    Prisen afhænger ligeledes af, om vi skal stå få el- og VVS-installationer i forbindelselse med monteringen af badeværelset.
     
    Hos Designa giver vi altid en fast pris på monteringen, så der ikke opstår nogle overraskelser.
  • Selvfølgelig! Designas garanti er blandt markedets bedste.
     
    Hos Designa lægger vi stor vægt på kundernes tryghed – også efter badeværelset er taget i brug.
     
    Du får 25 års garanti på skuffer, skinner og hængsler – samt alle bevægelige dele. 10 år på skabe og låger samt fem år på bordplader. Læs om vores garantier her.
     
  • Når vi har designet formen på dit nye badeværelse, så ser vi sammen på, hvilket inventar som passer bedst til dine behov i badeværelset. Vores rådgivere stiller de rette spørgsmål og lytter til dine drømme og behov, og vi tager altid altid udgangspunkt i dit budget. Bliv inspireret til de rette valg for dig her.