Renovering af køkken: Forny eller totalrenovere?

Der er mange ting at holde styr på, når du vil renovere et køkken. Hvor skal du starte, og hvordan får du det resultat, du drømmer om? Når du kender rækkefølgen på, hvornår du skal gøre hvad, kommer du let, sikkert og godt i mål med din køkkenrenovering. 

Start med en ønskeseddel

Mange muligheder, mange valg

Hvad vil du have i dit nye køkken?

Det bedste sted at starte er at lave en ønskeliste. Hvad vil du have i dit nye køkken? Skal der være spiseplads? Skal I være flere om madlavningen? Overvej gerne grundigt, hvad du især har sat pris på i dit gamle køkken og omvendt også, hvad du ikke var vild med.

Lad dig ikke begrænse. Det er ikke sikkert, at alt kan lade sig gøre, men i den her fase må du gerne drømme. Når du ved, hvad du vil have, kan du bagefter blive mere realistisk:

  • Hvad er dit budget?
  • Hvad kan og vil du selv stå for?
  • Hvornår skal køkkenet stå færdigt?
     

Få styr på køkkenplanlægningen

Fra tanke til handling

Sådan kommer du i gang

Når du kender dit budget, og ved, hvad du selv kan og vil stå for, skal du til at se på, hvad der praktisk og økonomisk kan realiseres. Omfanget af renoveringen afhænger nemlig af hvilke ønsker, du vægter højest. Det er altså dine behov, der sætter rammerne for, hvad køkkenrenoveringen skal bestå af.

Normalt inddeler vi en køkkenrenovering ud fra omfanget: fornyelse, mindre renovering eller en totalrenovering.

 

Se hvad de forskellige renoveringer dækker over herunder.

Fordele og ulemper ved en mindre renovering

Den helt store fordel ved at renovere køkkenet er, at du kan komme langt for få midler. I de fleste tilfælde vil en anden fordel også være tid – det tager ikke lang tid at skifte ting, der gør en væsentlig forskel i dit køkken.

Omvendt er ulempen ved en mindre renovering, at du bliver begrænset i din indretning. Det betyder som udgangspunkt, at du skal have elementerne stående, hvor de står i dag – men i mange tilfælde står elementerne heldigvis allerede optimalt. 

Kan det så svare sig at renovere?

Det korte svar er, at det afhænger af standen på køkkenet. En renovering koster godt og vel en fjerdedel af prisen for et nyt køkken. Du skal derfor vurdere, om prisen kontra det resultat, du ønsker, kan harmonere sammen.

Skal du skifte flere dyre poster i køkkenbudgettet, som eksempelvis bordplade, skabe og skuffer, vil prisen hurtigt nærme sig, hvad du kan få et helt nyt køkken for – og derfor vil en totalrenovering være den bedste løsning.
 

Book et møde i butikken og få vores eksperters anbefalinger til, hvad der bedst kan svare sig for dig.

Totalrenovering af køkkenet

Til tider må vi erkende, at det ikke kan svare sig kun at renovere dele af køkkenet. Hvis du er nået til den konklusion, kan sidste udvej være at totalrenovere køkkenet. Inden du træffer den beslutning, anbefaler vi, at du tager en snak med en indretningsekspert.

I visse tilfælde kan der være mulighed for at genbruge elementer og gøre brug af nogle af de eksisterende installationer. Det kan være med til at holde prisen på dit nye køkken i bund.

Hvad koster det at renovere?

Prisen for en køkkenrenovering afhænger af, hvad og hvor meget der skal udskiftes. Som udgangspunkt er det billigst at udskifte enkelte elementer frem for hele køkkenet. Der er dog andre faktorer, som materialevalg og størrelsen på køkkenet, der påvirker prisen på renoveringen.   

Vælger du prisbevidst, når du renoverer dit køkken, kommer du langt for 20.000 kr. Det kræver dog, at du hverken skal flytte vand, el og afløb. Læg dertil udgifter til hvidevarer, vask, armatur og montering, og du har prisen på en totalrenovering.
 

Bliv klogere på, hvad der påvirker prisen

Book et møde med en konsulent

Book et uforpligtende møde med en af vores konsulenter. Få en god kop kaffe og en snak om mulighederne for nyt køkken, bad eller garderobe.

Book et møde