Projektleder til Grindsted

Hos DESIGNA Erhverv A/S i Grindsted går det stærkt. Vi har haft et travlt år i projektafdelingen, og efterspørgslen på vores spændende inventarløsninger er forsat stigende. Vi mangler derfor en ny holdkammerat, der har lyst til at indgå i et stærkt og humørfyldt team.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?​
Dit daglige arbejde vil veksle mellem at være ude på byggepladsen og inde bag skrivebordet. Som projektleder får du ansvaret for at:

  • Styre og involvere håndværkere i projektets planlægning, proces og udførelse
  • Bestille og koordinere leverancer samt sørge for logistikstyring på byggepladsen
  • Deltage i bygge- og sikkerhedsmøder på byggepladsen
  • Styre og håndtere kvalitetssikring og drifts- og vedligeholdelsesmateriale samt sikre, at den aftalte kvalitet udføres håndværksmæssigt korrekt.

Lidt om dig
Som person er du glad og optimistisk, har et godt overblik og frem for alt, så har du styr på dine sager.
Du ved fra egen erfaring, at samarbejde mellem kolleger og bidrag til et inspirerende arbejdsmiljø kan løfte den samlede præstation. 

Det er et krav, at du har mindst 5 års branchekendskab, er fleksibel og kan lide at have travlt. Du er udadvendt og lover aldrig mere, end du kan holde.

Vi tilbyder

  • Attraktiv gage der modsvarer dine kvalifikationer
  • Telefon og bærbar pc
  • Pension & sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Bilordning
  • Arbejdstiden er fortinsvis 8.00 - 16.00 på hverdage
    og ingen weekendarbejde.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte indehaver Hans Peter Terkildsen på tlf. 40 40 80 00.  

Send din ansøgning vedlagt CV og relevante bilag på mail til sekretær Mette Kjeldsen på mk@designa-erhverv.dk – mærket ”Projektleder”.

Forventet tiltrædelse: Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
For at komme i betragtning til jobbet, er relevant erfaring et krav. 

 

Hent jobopslaget som pdf