Privatkundesælger til Odense

DESIGNA Odense flytter i 2020 til ny flagship store med fantastisk beliggenhed i hjertet af Odense ved Rosengårdscenteret. Men vi har forrygende travlt, så vi søger allerede nu Odenses bedste sælger, som vil være med på den vækstrejse hos DESIGNA, som allerede er i fuld gang.

Har du stor erfaring fra køkkenbranchen, drive og masser af engagement? Så er det dig, vi skal bruge!

Salg er dit udgangspunkt og er der, hvor du befinder dig som en fisk i vandet. Du har naturligt flair for at vinde kundernes tillid, afdække deres behov og afslutningsvis lukke ordren, når du har chancen.

ARBEJDSOPGAVER
Som køkkenkonsulent hos DESIGNA Odense får du en stor kontaktflade til kunder og håndværkere. Dine primære opgaver vil være at:

  • Rådgive og inspirere kunderne
  • Tage ansvar for alle faser i salget
  • Koordinere håndværkere
  • Deltage generelt i alle typer af salgsfremmende aktiviteter.

HVEM ER DU?
Vi forestiller os, at du er en erfaren sælger med stort drive - og som evner at levere på et stort salgsbudget. Du er en inspirator og god til at indrette samt præsentere ideer og koncepter. Du er 100% fokuseret på kundeservice og kvalitet – og leverer 5-stjernede Trustpilot kunder!

Du følger systematisk op på alle tilbud, og du VIL have ordren i hus. Du har flair for IT og arbejder struktureret i din dagligdag. Endelig forestiller vi os, at du er en person, der gerne går forrest, og sammen med et stærkt team har du både viljen og lysten til at blive en succes.

HVAD VI TILBYDER DEN RETTE KANDIDAT
Du vil indgå i et stærkt og erfarent team i en inspirerende køkkenbutik med et stort udvalg, og er du den rette profil med indstillingen og sælger-værktøjskassen på plads, tilbyder vi:

  • Ansvar for salg af danske kvalitetsprodukter indenfor køkken, bad og garderobe
  • Danmarks måske bredeste og bedste køkkensortiment
  • Et spændende job, hvor ikke to dage er ens og med frihed under ansvar
  • En attraktiv løn, der modsvarer dine kvalifikationer
  • En provisionsordning, der afspejler dine resultater.

Lyder ovenstående som drømmejobbet, og kan du ikke vente med at arbejde sammen med andre ligesindede i et miljø, hvor det ikke er begrænsningerne, med derimod mulighederne der er dagsordenen? Så fortæl os, hvorfor vi skal møde dig.

TILTRÆDELSE
Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Eventuelle spørgsmål om jobbet kan rettes til butikschef Per Juhl - pj@designa-odense.dk eller tlf. 40 18 79 38.

Send din ansøgning og CV, mærket ”Privatkundesælger, Odense” til pj@designa-odense.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Hent jobopslaget som pdf