Et organisk naturprodukt, der med den rette pleje kan selvhele småridser
Hvad er linoleum for et materiale?
Linoleum er et bæredygtigt og slidstærkt materiale, der er fremstillet af naturlige ingredienser. Dets primære komponenter er linolie (høstet fra hørfrøenes kerne), harpiks (ofte fra træ eller kopalikilder), kalk og en blanding af fyldmaterialer som kork-, sten- og træmel. Alle disse elementer forenes og fastgøres på et robust fundament, typisk et vævet lærred af jute, også kendt som hessian.
Linoleum er kendt for sin holdbarhed, vandafvisende egenskaber og evne til at modstå slid og skrammer, hvilket gør det til et eftertragtet valg til både fronter, bordplader og gulve.
Det er et allergivenligt materiale, da det ikke afgiver skadelige kemikalier og er naturligt resistent overfor bakterier og skimmel - og samtidig godt for miljøet da det er Co2 absorberende.
Materialebeskrivelse
Tykkelse: 21-24 mm
Linoleum pålagt spånplade E1 godkendt, med matchende bagside. Med afrundet kant.
Hos Designa kan du selvfølge vælge mellem flere flotte linoleumsfarver.
Læs mere om køkkenlågerRengøring og vedligehold
Siden du har at gøre med et naturmateriale, skal du være varsom med skrappe rengøringsmidler.
1. Den daglige rengøring består af en ren klud, opvredet i lunkent vand.
2. Giv overfladerne et linoleumsplejemiddel 3-4 gange om året. Så får du en mere slidstærk og modstandsdygtig linoleumsoverflade, som holder sig smuk mange år ud i fremtiden. Vi anbefaler PP08, som er et særligt plejeprodukt til linoleum, og som du kan købe hos din nærmeste Designa butik.
3. Hvis der opstår pletter, er det vigtigt at fjerne dem hurtigst muligt for at undgå, at de trænger ned i materialet. Hvis den sædvanlige behandling ikke virker, kan du forsøge at blødgøre pletterne ved at dække overfladen med vand og linoleumspleje i ca. 5 minutter. Skrub derefter forsigtigt med en blød, ikke-slibende svamp, klud eller lignende. Tør det beskidte vand op med en klud.
Vær varsom med linoleum, hvis det bruges som arbejdsflade i køkkenet. Store ridser er permanente og vil være synlige. Anvend derfor aldrig skarpe genstande direkte mod linoleumsoverfladen. Linoleumspleje kan i nogle tilfælde hjælpe med at minimere mindre ridser i overfladen.
Har du spørgsmål til dit køkken?
Har du stadig spørgsmål til vedligehold af dit Designa køkken? Du er altid velkommen til at række ud til din nærmeste Designa butik.
Vores køkkenkonsulenter er passionerede fagnørder, og de ved utrolig meget om vores sortiment og produktmaterialer. De er altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til vedligehold.
Find butik