En sundere livsstil i det samme køkken
Hele Danmarks jyske kok og madekspert fra TV2s Go' Morgen Danmark, Jesper Panorama, har ændret livsstil. Hans medvirken i TV2's program, Fem Fede Kokke, har ændret Jesper Panoramas liv - og sikke en forvandling!
Målet for Jesper Panorama her efter Fem Fede Kokke, er nu at fastholde det sunde hverdagsliv, sammen med hustruen, Camilla, og deres piger: "Heldigvis har jeg jo også her de perfekte rammer med et fuldt funktionelt Designa køkken med smarte løsninger som min Quooker, hideaway skabet og andre praktiske detaljer..."
Det renoverede køkken er ikke kun praktisk, men også et sted, hvor Jesper kan udfolde sin kulinariske passion. Jespers rejse mod sund madlavning og velvære understreger betydningen af et køkken, der indbyder og fungerer, når han skal fastholde sin nye sundere livsstil.
Professionelt køkken klædt i mørke, gyldne toner fra Nature
Vi er i Silkeborg. I en af de ældre bydele, som byder på historisk, herskabelig charme med aristokratiske briser fra fortidens finere borgerskab. Her, i en smuk murermestervilla, byder ægteparret Jesper og Camilla Panorama velkommen i deres nyrenoverede hjem.
Hjemmets bankende hjerte er køkkenet, og her finder du også renoveringens masterpiece: et skræddersyet arbejdskøkken svøbt i gyldne egetræstoner og snedkerfinesser til en ganske særlig hverdag for et par med et fællesliv centreret omkring sublim madlavning – både professionelt og privat.
Et power-mad-couple med behov for et fotogent køkken
Parret ejer og driver sammen den succesfulde Restaurant Panorama Mad & Vin i Silkeborg. Camilla har ansvaret for den daglige administrative drift og særegne serviceniveau, mens man finder Jesper i køkkenet. Her udfoldes hans særlige gastronomiske kundskaber på så mesterligt niveau, at han hyppigt kaldes til kokkebordet hos bl.a. Go’ Morgen Danmark og andre tv-programmer.
Om deres hverdag fortæller Camilla med et smil: ”Vi står op og går på arbejde, og så går vi hjem igen”. Jesper tilføjer: ”Ja, og vi laver rigtig meget tv”. Restauranten, tv og det her. Det er vores liv. Det er mad.”
Og således var kimen lagt for et ganske særligt køkkenprojekt i parrets hjem sammen med Designa Køkken.
Meget mere plads!
Det var afsættet for Jesper og Camillas køkkeneventyr med Designa. Professionelle behov og vaner var der rigeligt af, mens de behøvede æstetisk hjælp til et topprofessionelt køkken med masser af Hollywood-wow!
Kom med.
Masser af arbejdsrum og masser af æstetik
Jespers professionelle virke som tv-kok og madconnaisseur satte nogle ganske særlige krav til parrets nye køkken, som i høj grad også skulle kunne fungere som fotogen kulisse til tv og photoshoots.
”Professionelle holdninger har vi mange af. Men alt det visuelle, det var vi måske ikke så meget ind over. Det var ikke det vigtigste for os.”
- Camilla Panorama
I dag står et enestående arbejdskøkken, som kan mere end de gængse køkkener rundt omkring i de fleste private hjem. Her er masser af albuerum, skræddersyede indretningsdetaljer og en særlig velafbalanceret æstetisk linje i forhold til, hvordan dels Jesper og ikke mindst hans anretninger tager sig ekstra flot ud rent visuelt. Man er vel på tv i ny og næ.
Alt dette kastede nogle særlige krav af sig i forhold til byggeprocessen.
En skræddersyet køkkenindretning til kokken
Opgaven var klar. Jesper ønskede et professionelt køkken, der bedst muligt understøttede hans behov, arbejdsrutiner og bevægelsesmønstre. Og så måtte æstetikken dernæst sno sig omkring de praktiske dimensioner.
Her er blandt andet monteret en industriovn, som selvsagt ikke leveres i standard ovnmål. Men hvorfor gøre det til et problem, når man blot kan justere på de omkringliggende køkkenelementer? Den eneste standard hos Designa er fleksibilitet gennem et ekstra kald til fabrikken.
Hver centimeter i køkkenet er nøje planlagt for at sikre nok arbejdsplads og bevægelighed mellem køkkenøen og den faste del af køkkenet. Parret understreger da også, hvordan de særligt nyder køkkenøens ekstra bredde og ekstremt lette vedligeholdelse, der gør det til en sand fornøjelse at arbejde ved og brede sig på.
”Vi har ladet Designa vælge alle de her lækre detaljer som køleskabet, hvor man bare skal trykke på lågen, så åbner den. Nogle skuffer kan åbnes med knæet, andre kan ikke. Hvor er det interessant henne, hvor er det ikke. Det vidste Designa bare. Min ekspertise er mad. Deres er køkkener”
– Jesper Panorama.
Detaljerigdom med lige det ékstra
Køkkenglæden, eller det som Jesper i fagsprog kalder motivationen, findes også i de mange unikke indretningsløsninger og særlige detaljer.
Her finder vi f.eks. et dobbeltskab, som gemmer på en skattekiste af Jespers mange køkkenmaskiner. De står klar, med strøm naturligvis.
Camilla fortæller: ”Det er simpelthen så smart, for nu er de så nemme at gå til, og vi får dem mere brugt.” Jesper istemmer: ”Alternativet var jo, at de skulle stå på køkkenbordet. Det ser forfærdeligt ud og roder. Det er simpelthen genialt.”
Apropos køkkenbordet, så har parret fået monteret en mørk, rustik Dekton-bordplade. ”Vi havde faktisk snakket om en stålbordplade på øen. Men det fik vi at vide, at vi måske skulle genoverveje. For der var nogle ting omkring genskin, når der skulle tages mange billeder og laves tv,” forklarer Camilla.
Dektonbordpladen er Rolls Royce-modellen inden for bordplader ved at brilliere i slidstyrke, og så er den endda varmeresistent. Kort sagt. Den kan tage en masse tæsk, og så er den nem at holde.
Også den uundværlige Quooker fremhæver parret som en detalje, de er virkelig glade for. ”Det her med, at der er iskoldt vand, det er så lækkert,” forklarer Camilla. Jesper nikker og tilføjer med et grin: ”Ja, før gad jeg sgu ikke drikke vand. Men det gør jeg nu!”
Æstetisk finesse – når køkkendesigneren får frie tøjler
En ting er de praktiske dimensioner og ønsker fra Camilla og Jespers hånd til deres nye køkken. Noget andet var den æstetiske finesse i køkkenet. For her havde parret knap så markante holdninger – udover det skulle være flot og gerne med varme noter af træ.
Resultat: En køkkenø klædt i fingertappede skuffefronter med den helt rigtige snedkerfinesse og finish, som står i elegant kontrast til de mørke finérlåger på det omkringliggende køkkenmiljø.
”Det er de små detaljer som et lille ekstra skab øverst, så det går helt til loftet. Det gør, at rummet syner større. Og farverne og materialerne er bare så flotte,” fortæller Camilla og tilføjer, at hun har lyst til at tage billeder af sit køkken hele tiden.
Køkkenet er opført nøjagtigt som præsenteret i designoplægget. ”Når man bygger sådan et køkken, så er det fedt at kunne sige: ”Det skal være ligesom på den tegning, vi har fået”. Der er ikke noget med en vægfarve eller lampe, som vi ville have lavet om. Det hænger sammen med, at vi har en fornemmelse af, at de (Designa red.) har tænkt sig rigtig godt om og brugt lang tid på at tegne det køkken, som passer til os og vores behov,” forklarer Jesper.
Køkkenet, når det bare er allerbedst
Det er i køkkenet, at Jesper finder roen til at teste og udvikle nye opskrifter. Spørger man til hans absolutte yndlingssituation i køkkenet, falder svaret prompte:
”Det er søndag morgen. Når min kone ligger deroppe i sengen og bestiller morgenmad, og jeg fiser ned og får det lavet.”
Camilla griner og tilføjer: ”Jeg vil gerne have omelet. Eller smørstegt rugbrød med gorgonzola”.
Jesper: ”Ja, eller friskbagte boller. Så kan jeg gå og hygge med det. Jeg er måske ikke lige den mest snakkesalige om morgen. Jeg skal lige have øjne. Og så kan jeg gå og hygge dernede. Min dag om søndagen, det er i køkkenet. Det hygger jeg mig med”.
”Jeg kan lave mad. Det kan de ikke. Men de kan så til gengæld lave køkkener. De er så engagerede i det, de laver. Man har følelsen af, at det her, det er fandme lækkert.”
– Jesper Panorama.
Designa X Panorama – det bedste fra to verdener
Køkkenprocessen med Designa kan ifølge parret opsummeres i ét enkelt ord: Professionalisme.
Jesper fortæller: ”Der er noget med den professionalisme der. Vi fik det indtryk, at de godt ved, hvad der skal til, for at det bliver rigtigt.” Han griner lidt og uddyber:
”Jeg følte aldrig, jeg blev talt efter munden. Det var ikke sådan noget: ”Nå, men er det det, du vil ha’, så får du det.” Det ved jeg jo ikke. Jeg har jo ikke forstand på køkkener. De greb den bare og stod klar med professionel rådgivning og sparring inden for et område, som jeg ikke har forstand på.”
”Det her med at fange, hvad det var, vi gerne ville have – og ikke mindst hvad vi havde brug for, uden vi måske selv kunne formulere det klart, det var de helt vildt gode til. Derfor faldt vi for Designa,” afslutter Jesper.
Drømmer du også om et nyt køkken med lige dét ekstra?
Book et møde med vores dygtige designere i butikken, eller lad os mødes hos dig til en snak om, hvordan vi kan opfylde jeres køkkendrømme.
Book dit møde herFind din lokale Designa butik
Én ting er at kigge på køkkener online. Noget helt andet er at opleve et køkken i virkeligheden. Mærke materialerne. Opleve farverne. Prøve de mange funktioner af.
... hvad venter du på?
Vi glæder os til at byde dig velkommen i en af vores mange Designa butikker rundt omkring i Danmark.