
Oplev et stilrent køkken, hvor ærlige materialer og gennemtænkte detaljer skaber ro i hverdagen.
Velkommen indenfor hos designeren Soeren Le Schmidt og hans hustru, Nikoline Barfod Le Schmidt.
Da parret flyttede ind i deres funkisvilla fra 1933 i Gentofte, begyndte en større renovering – ikke mindst af køkkenalrummet, som skulle flyttes og nytænkes. Her var ønsket klart: Et køkken, der kunne rumme hverdagen med tvillinger og familieliv, men uden at gå på kompromis med det æstetiske udtryk, som falder naturligt i med Soeren Le Schmidts sans for form og detaljer.
Mit køkken skal have klare linjer, rene materialer og et minimalistisk udtryk – helt uden forstyrrende detaljer. Alt det, min kreative hjerne ikke er.
– Soeren Le Schmidt.


“Ro for øjet skaber ro om familien i en travl og kreativ hverdag”
Et stringent køkken med plads til hele familien
Hos familien Le Schmidt er køkkenet langt mere end en arbejdsstation – det er hverdagens samlingspunkt. Her begynder dagen med tvillingernes morgenmad, og her lander familien igen til aftensmåltidet med gæster og grin.
En fritstående køkkenø skaber rammen for begge dele. Med barstole på den ene side og plads omkring alle fire sider, fungerer øen både som samlingssted og som en visuel, let løsning, der lader rummet ånde.
En indbygget siddebænk med individuelle skuffer til børnenes legetøj og kreative sysler skaber ekstra funktionalitet i børnehøjde – uden at gå på kompromis med det æstetiske udtryk.


“Vores køkken er mere et samlingspunkt end en arbejdsstation”

Fra vision til færdigt køkken
Når vi træder ind i køkkenet hos Soeren og Nikoline, møder vi den samme æstetik, som kendetegner Soerens design – gennemtænkt, kontrastfyldt og uden unødvendige detaljer.
Her er fire elementer, der tilsammen gør køkkenet til både et æstetisk og funktionelt frirum og familiens faste holdepunkt.

“Alt det, der ikke har en funktion, har jeg ikke behov for at se i hverdagen. Derfor gemmer vi det bag de smukke, mørke køkkenfronter. Det skaber ro og rene flader.”
Håndværk, der gør forskellen
Parrets køkkenrejse begyndte med en samtale i et af Designas showrooms. Her blev tanker, ønsker og visioner omsat til konkrete idéer og skræddersyede løsninger. Designas køkkenkonsulenter greb designudfordringen med ekspertise og nysgerrighed – og skabte en løsning, der balancerer mellem form og funktion.
Efter endelig opmåling i hjemmet tog Designas erfarne montører over. Det var her, at kvaliteten for alvor blev tydelig – når det, man har tegnet, pludselig står foran én og føles rigtigt.


“Det der ikke gav mening, da køkkenet skulle sættes op, det løste montørerne - som kun dygtige håndværkere kan”
Drømmer du om samme design(a)køkken?
Er du også tiltrukket af det rolige udtryk, de ærlige, naturlige materialer og det funktionelle design, som præger køkkenet hos Soeren og Nikoline? Et køkken, hvor æstetik og hverdagsliv går op i en højere enhed? Så kan du finde inspiration i de valg, de har truffet – og måske begynde at forme dit eget design(a)køkken.
Familien Le Schmidts køkken består af:
- Nature By Designa – fronter med rustik, mørk egetræsfinér med naturlige åretegninger
- Bordplader – massiv stål med isvejst stålvask og fuld gavlbeklædning. Find mere inspiration til bordplade her.
- Bagplade – massiv stål i kogeniche.
- Quooker Fusion Square i rustfrit stål. Læs om den kogende vandhane her.
- Hvidevarer – Siemens. Overvej mulighederne og få tips til at vælge hvidevarer.
- Skuffeindsatse i egetræ. Se mere tilbehør til dit køkken.
Garderobe:
- Fronter i Silk By Designa i ultramat beige – lukkede løsninger og visuel ro. Bliv inspireret af garderobeløsninger til hele huset.


Drømmer du om nyt køkken?
Lad os gøre drømmen til virkelighed, og lad os præsentere dig for flere af køkkenets vigtige overvejelser.
Book et møde med vores dygtige designere i butikken, så får vi en snak om, hvordan vi kan opfylde dine køkkendrømme.
Book dit møde her

Find din lokale Designa butik
Én ting er at kigge på køkkener online. Noget helt andet er at opleve et køkken i virkeligheden. Mærke materialerne. Opleve farverne. Prøve de mange funktioner af.
Så hvad venter du på?
Vi glæder os til at byde dig velkommen i en af vores mange Designa butikker rundt omkring i Danmark.
Find din nærmeste Designa butik