skuffe

Hvem er vi?

Vores hjerte banker for godt design, hvor form og funktion er en daglig glæde til fornuftige priser. Vi ønsker at tilbyde design- og kvalitetsprodukter til en lav pris og give dig en god og tryg oplevelse med Designa.

Du kan glæde dig over solidt møbelhåndværk fra vores egen, moderne fabrik i Danmark. Hos os finder du køkkener skabt af mennesker, der lever tæt på dig. De har en hverdag, som ligner din, og de elsker den.

I jeres nye køkken gør vi plads til, at hele familien har det rart sammen. Bestil sommerferien fra jeres iPad ved bordet. Nyd en hyggesnak, når I snitter grøntsager. Hjælp børnene med deres lektier hen over kødgryderne. Vær spontane, og gør lige, hvad der falder jer ind. Vi skaber et rum, der giver jer overskud til at begynde dagen med et smil og lyst til at runde den af i fællesskab omkring måltidet.

Vi indretter jeres bad, så alle i familien kan nyde en stille pause helt for sig selv. Stil, komfort og praktisk indretning er designet til at give jer velvære i hverdagen. Her bliver I fyldt med ny energi.

I bliver glade for nye garderober, der har alt på rette hylde. Hvad enten I drømmer om det store walk-in-closet, skabe i børnehøjde eller praktisk opbevaring i bryggerset. Vi hjælper også med at gøre spildplads til nytteplads ved at forvandle kedelige hjørner, trapperum og skunke til praktiske garderober.

Vi glæder os til at gøre din families hverdag endnu bedre.

Historie

I 1973 blev Henning Christensen i Kjellerup ved Silkeborg uddannet som bygningskonstruktør. I en årrække var Henning Christensen en del af byggefirmaet Brdr. Christensen sammen med sine to brødre i Kjellerup.

I 1992 besluttede Henning Christensen at gå solo og grundlagde Designa. Designa begyndte at producere møbler og senere køkkener, baderumsmøbler og garderobeskabe. Baseret på nytænkning, et bredt sortiment, høj kvalitet og attraktive priser voksede Designa kraftigt over årene.

Designa er hele syv gange blevet kåret som årets gazelle virksomhed af Dagbladet Børsen og er som den eneste danske virksomhed blevet kåret som ”Entrepreneur Of The Year” fem gange af EY.

En medvirkende årsag til Designas succes er, at Designa til stadighed fastholder en kundetilfredshed i toppen blandt køkkenfirmaerne, som flere gange er blevet dokumenteret af eksterne analyser og også ses på anmeldelser på Trustpilot.

Designa er således i dag Danmarks største privatejede køkkenfabrik med ca. 170 ansatte. Designa har over 50 forhandlere i Danmark og Norge.

Danmark er Designas største marked, mens Norge er i god vækst og i dag udgør en markant del af omsætningen.

Designa har stadig hovedsæde i Kjellerup, hvor det hele startede, og her ligger blandt andet produktudvikling, produktion, lager, distribution og showroom.

Designa er 100 procent danskejet med Per Christensen som hovedaktionær.