DESIGNA KØKKEN udvider kraftigt i Storkøbenhavn

Pressemeddelelse
DESIGNA A/S
4. februar 2022

 

DESIGNA KØKKEN udvider kraftigt i Storkøbenhavn

Køkkenproducenten DESIGNA KØKKEN fortsætter sine ambitiøse vækstplaner og kan nu offentliggøre åbningen af en ny flagship store, denne gang i Glostrup. Et stærkt makkerpar med mange års køkkenerfaring byder velkommen inden for i hele 2 etager fra midt februar.

Mens det nye år knapt er gået i gang, er der fuld fart på hos detailkæden, DESIGNA KØKKEN, der fortsætter udrulningen af sin ambitiøse vækststrategi. Kæden offentliggør nu åbningen af en ny og stor flagship store i Glostrup fra den 11. februar 2022.

Den nye butik får adresse på Tjalfesvej 11 i Glostrup i en ny flot bygning, der blev indflytningsklar i starten af december sidste år. Siden da er der arbejdet hårdt på at gøre butikken færdig til at tage imod kunder. I stueetagen præsenteres nyeste trends, design og inspiration indenfor køkkenverdenen med salg til private, og på 1. sal åbner de op for en stor erhvervsafdeling. Med sin placering får DESIGNA KØKKEN Glostrup til huse på en af de absolut bedste beliggenheder i Storkøbenhavn.

Vigtigt skridt for kæden
DESIGNA KØKKEN har over de sidste år skabt en stærk position på tværs af Danmark, og med den nye butiksplacering i Glostrup indfrier kæden ambitionen om at få en stærkere tilstedeværelse i Storkøbenhavn - specielt i erhvervssegmentet.

– Omdrejningspunktet for vores vækststrategi er at gøre kæden til landets mest attraktive netværk af selvstændige køkkenforhandlere. Vi har over de sidste år kunnet tiltrække dygtige køkkenfolk, der alle brænder for at være selvstændige. Det giver et drive i kæden, som er helt unikt. Vores partnere er enormt engagerede overfor deres kunder og forretning, og det sikrer, at vi på hovedkontoret altid er på tæerne for at levere det ypperste, fortæller DESIGNA KØKKEN kædens administrerende direktør, Erik Høj.



Erfarne køkkenfolk som partnere
Direktøren kan samtidig glæde sig over, at det er et erfarent makkerpar, som bliver partnere i den nye butik.
Den ene, Peter Ulrichsen, har en længere karriere i detailhandlen. Han kommer senest fra HTH i Glostrup og før det fra BoConcept i Nordsjælland. Den anden i makkerparret, Christian Johansen, har været Key Account Manager i HTH og har det sidste år været butikschef i DESIGNA KØKKENs egen butik Ved Vesterport 6 i centrum af København. Peter og Christian har derudover netop købt butikken Ved Vesterport 6 af DESIGNA A/S. Det er således markante og driftige profiler, som forener sig under DESIGNA KØKKEN fanerne og nu har ejerskabet af to køkkenbutikker, begge med unikke placeringer i Storkøbenhavn.

– Forudsætningen for succes i detailhandlen ved alle, er at have den helt rigtige placering, men for mig er det endnu vigtigere at få fat i de rigtige folk, siger Erik Høj.

– Vi er selvsagt ufattelig glade for, at vi kan tiltrække så stærke profiler, som Peter og Christian, der begge deler vores høje ambitionsniveau og som snart ejer to flotte køkkenbutikker, begge på attraktive køkkenadresser. Vi glæder os sammen med dem til at kunne byde flere kunder velkommen, fortsætter Erik Høj.

– Lige fra vi havde første dialog med Erik kunne vi mærke, at DESIGNA KØKKEN var den helt rigtige partner for os. Samarbejdet mellem hovedkontoret og butikkerne er altafgørende. Den tætte og åbne dialog med hovedkontoret, gør vi kan have et serviceniveau, der ligger fantastisk højt. Sammen med vores utrolige dygtige personale, der både omfatter privatkonsulenter, erhvervskonsulenter, egne montører, projektledere og Key Account Managers, er vi klar til give kunderne en personlig oplevelse i verdensklasse, siger Christian og Peter samstemmende.

Yderligere information
Erik Høj, Administrerende Direktør – Tlf.: 22 69 22 58. / Peter Ulrichsen, Partner – Tlf.: 22 60 45 01

Downloads
Materiale tilhørende denne pressemeddelelse kan downloades her: