Designa åbner ny butik
i Thisted

Pressemeddelelse
Designa A/S
Ny butik og generationsskifte i Thisted
05.05.23


Designa flytter lokaler i Thisted og åbner ny butik

Hos Designa i Thisted er jagten gået ind på en ny lokalforankret butikschef såvel som nye lokaler. Indehaverne Arne H. Jensen og Bjarke Storgaard giver tøjlerne videre til de nye ejere, Jesper Vinther Fruergaard og Henrik Holm Poulsen, der også står bag Designa butikkerne i Herning og Lemvig.

Når lejemålet, hvor butikken har haft adresse gennem de sidste 36 år, ophører den 1. oktober, overtager Jesper Vinther Fruergaard og Henrik Holm Poulsen forhandlingen af Designa i Thisted. De nye indehavere, som også driver Designa butikkerne i Herning og Lemvig, er derfor på udkig efter både nye lokaler med en ny placering og en butikschef med solidt kendskab til lokalområdet, som kan blive en del af ejerkredsen.

– Der er vigtigt for os at finde en partner, der kender området og kunderne rigtig godt – én der er i stand til at se muligheder for at videreudvikle forretningen i lokalområdet. Samtidig søger vi lokaler, der har en mere synlig og let tilgængelig beliggenhed end den nuværende butiksiger Jesper Vinther Fruergaard og understreger:

– Der er slet ingen tvivl om, at Thisted rummer et utrolig stort potentiale, og derfor glæder vi os rigtig meget til at komme ud og finde den helt rigtige lokation og snakke med de rigtige mennesker – ikke mindst den nye butikschef, der kan være med til at indfri det.

Udstillingskøkkenerne i den eksisterende Designa Thisted sælges ud i løbet af sommeren, og planen for den nye butik er, at alt skal være klar til åbning omkring årsskiftet. Generationsskiftet og flytning af butikken til ny lokation har ikke yderligere indflydelse på salg af køkken, bad og garderobe, der fortsætter uforandret.


For yderligere information:
Jesper Vinther Fruergaard, kommende indehaver, jesper@designa-lemvig.dk, (+45) 70 180 151
Bjarke Storgaard, nuværende indehaver, bjarke@designa-thisted.dk, (+45) 97 92 64 88
Arne H. Jensen, nuværende indehaver, arne@designa-thisted.dk, (+45) 97 92 64 88

 

Downloads
Materiale tilhørende denne pressemeddelelse kan downloades her: