Pressemeddelelser - 10.01.2020

DESIGNA Køkken åbner ny flagship butik i Århus

8. januar 2020

DESIGNA Køkken åbner flagship butik i Århus

Køkkenproducenten DESIGNA A/S fortsætter sine ambitiøse vækstplaner og kan nu offentliggøre åbningen af en ny flagship butik i Århus. Butikken slår dørene op til august, og bag roret står et makkerpar med mange års køkkenerfaring.

Mens det nye år knapt er gået rigtig i gang, er der fuld damp på kedlerne hos DESIGNA køkkenkæden, hvor man fortsætter udrulningen af sin ambitiøse vækststrategi.

Således kan kæden allerede nu offentliggøre åbningen af en ny og stor flagship butik i Århus til august.

Den nye butik har adresse på Agerøvej med facade mod den trafikerede Viborgvej i det velkendte køkkenstrøg i Tilst og får dermed til huse på en af de absolut bedste beliggenheder i Århus.

 

Vigtigt skridt for kæden
DESIGNA har igennem de seneste to år været i gang med en omfattende saltvandsindsprøjtning til hele butiksnettet i både Danmark og Norge. Det har skabt et solidt fundament for den videre udrulning af konceptet, hvor landets største byer spiller en vigtig rolle.

– Omdrejningspunktet for vores vækststrategi er at gøre kæden til landets mest attraktive netværk af selvstændige køkkenforhandlere. Heri ligger, at vi skal etablere en stærk tilstedeværelse i de største byer. Med butikken og placeringen i Århus kommer vi et kæmpe skridt tættere på at indfri ambitionen, fortæller DESIGNA kædens administrerende direktør, Erik Høj.



Erfarne køkkenfolk som partnere
DESIGNA-direktøren kan samtidig glæde sig over, at det er et erfarent makkerpar, som bliver partnere i den nye butik.

Den ene af de to er Kenneth Otzen, som blandt andet har været hos Invita i Tilst og nu fungerer som butikschef hos DESIGNA i Herning. Den anden er Alex Mourtada, der blandt andet har været projektleder hos Svane i Viborg. Det er således markante profiler, som forener sig under DESIGNA fanerne og åbner butikken i Århus.

– Vi er selvsagt meget glade for, at vi kan tiltrække så stærke profiler som Kenneth og Alex, der deler vores høje ambitionsniveau og ser det store potentiale i butikken på en super attraktiv køkkenadresse. Vi glæder os til at kunne byde alle kunder velkommen i den nye butik, som teamet nu er i færd med at designe og indrette, siger Erik Høj.

Den nye århusianske flagship butik er efter planen klar til at tage imod kunder i august måned i år.

Yderligere information:
Administrerende direktør Erik Høj – tlf: 22 69 22 58.

Forslag til billedtekst:
DESIGNA køkkenkæden åbner til august flagship butik i Århus på Agerøvej i det kendte køkkenstrøg.

Downloads
Materiale tilhørende denne pressemeddelelse kan downloades her: