hvidtkoekken_designa

Hvidt køkken: Klassisk, tidsløst og elegant

 Til dig, der vil skabe et lyst og let leverum i en tidsløs farve

Er din køkkendrøm hvid som sne?

Det hvide køkken var, er og forbliver et populært farvevalg, når ønsket om et nyt køkken spirer. Det er der flere gode grunde til. Vælger du et hvidt køkken, træffer du et sikkert og tidsløst valg, som holder sig moderne i dag og på ubestemt tid.  

Boligtendenser skifter hele tiden, men fælles for alle er, at de favoriserer de personlige hjem, der oser af kreative og gerne farverige valg. Af den simple årsag er det hvide køkken et godt valg, for du får en neutral, lys base i hjertet af hjemmet, som du nemt kan style og præge med dit helt eget personlige udtryk i form af materialer og farver. 

Hvidt køkken
hvidt_koekken

Hvide køkkener i mange varianter

Har du set ét hvidt køkken, har du langt fra set dem alle. For hvide køkkener kommer i mange varianter, kontraster og udtryk. Den hvide farve er nem at arbejde med og en ægte holdspiller, som spiller godt sammen med stort set alle stilarter, farver og materialer.

Med lyse elementer, en hvid bordplade og hvide vægge, får du et let og lyst køkken uden for meget ”støj”, som er i tråd med den lette, skandinaviske stil og atmosfære. 

Er du til et mere klassisk, romantisk udtryk? Forestil dig hvide fyldningslåger med charmerende detaljer på over- og underskabe samt en bordplade i træ eller natursten: Med andre ord et traditionelt landkøkken, der oser af nordisk kultur og kvalitet.   

Med et hvidt køkken kan du også bevæge dig ud i et dristigt og moderne udtryk ved at lade den hvide farve arbejde sammen med stærke kontraster og farver. Eksempelvis på vægge, enkelte skabsfronter, bordplade eller greb.  

I sidste ende er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilken køkkenstil dit nye, hvide køkken skal passe ind i. 

Bliv helt klar til køkkenmøde med os
Hvide køkkener i mange varianter
Hvide køkkener i mange varianter
hvidt_koekken_designa_natur

Få rummet til at syne større med hvide og lyse elementer

Det er langt fra alle hjem, hvor der er plads og albuerum til et stort og farverigt køkken. Bor du eksempelvis i en lejlighed med blot lidt plads, skal du tænke dig godt om, når du vælger farve. Et mørkt køkken kan ”fylde” rigtig meget i indretningen, ja endda få rummet til at syne væsentligt mindre, end det i virkeligheden er. 

I sådan et tilfælde kommer det hvide køkken til sin ret, da farven får små rum til at virke større i plads og udtryk. Vælger du endda fronter med glans, får du åbnet køkkenet endnu mere op. Du kan samtidig give dit lille, hvide køkken mere personlighed ved at style rummet med en vægfarve. Det skaber en flot kontrast til de hvide elementer.

Men mindre kan også gøre det. Giv det hvide køkken karakter ved at udsmykke vægge og køkkenbord med keramikvaser, planter, en sættekasse til kaffekopper eller noget helt fjerde. 

hvidt_koekken_varianter
hvidt_koekken_lejlighed_

Hvidt køkken, sort køkken eller en helt tredje farve?

Der er mange muligheder, når du drømmer om et nyt køkken. Farven er kun én ting, og måske er du endda ikke helt afklaret med den endnu? Er du klar til en mere dristig farve end hvid, er den grå farve en spændende mulighed. Her får du også et tidsløst udtryk, som samtidig er nemt at style med andre materialer.

Har du masser af kvadratmeter til dit nye køkken, så kan den sorte farve også noget særligt. Og er du i et farverigt humør, er et grønt køkken et smukt eksempel.

Du kan også besøge Maria og Ulriks flotte, hvide landkøkken fra Designa, hvor landligt udtryk og industriel praksis går op i en højere enhed. Oplev det hvide Classic by Designa køkken lige her

 

 

Classic by DESIGNA - hvidt køkken
Classic by DESIGNA - hvidt køkken

Find inspiration til dit hvide køkken

Lad dig inspirere af, hvordan andre har udlevet deres hvide køkkendrøm. For måske har du en fornemmelse af, at et hvidt køkken er lige dig. Men du er måske usikker på, hvordan det skal det kombineres med bordplade, vægfarve og armatur?  

Find inspiration og søg løs på apps som Instagram og Pinterest – og her på siden. 

Vores dygtige køkkendesignere glæder sig til at hjælpe og vejlede dig, når du er klar til dit første køkkenmøde.

Book møde med en køkkendesigner
landkoekken_hvidt_koekken
Hvidt_koekken_landkoekken

Købsprocessen hos Designa

Hos Designa ved vi, at det at vælge nyt køkken er en proces fyldt med drømme, overvejelser, praktik - og masser af spørgsmål. Vi står klar til at hjælpe dig hele vejen.  

Fra de indledende snakke og inspiration til planlægning af dit nye køkken og montering i dit hjem.  

Book dit køkkenmøde i dag og kom et skridt nærmere dit nye køkken.  

Book dit møde her
blank
Book et moede med en DESIGNAkonsulent

Find din lokale Designa butik

Én ting er at kigge på køkkener online. Noget helt andet er at opleve et køkken i virkeligheden. Mærke materialerne. Opleve farverne. Prøve de mange funktioner af.  

Så hvad venter du på?  

Vi glæder os til at byde dig velkommen i en af vores mange Designa butikker rundt omkring i Danmark.

Find din nærmeste Designa butik
Find din lokale DESIGNA butik
Find din lokale DESIGNA butik