Udvidelsen af Christians Park

Endnu en aftale med driftige Barfoed Group

Det er fantastisk at være leverandør til en kunde som Barfoed Group. Vi har netop indgået endnu en aftale med den driftige ejendomskoncern. Denne gang gælder det udvidelsen af Christians Park på Roesskovsvej i Odense og levering af Designa køkkener til 138 lækre 2 og 3 værelseslejligheder.

På billedet ses koncerndirektør for Barfoed Group Frederik Barfoed (t.v.) give håndslag på aftalen med medindehaver af Designa Odense | Vejle | Esbjerg Per Juhl og Designas projektleder på opgaven Jakob Glud Hansen (t.h.).

Endnu en aftale med driftige Barfoed Group
Endnu en aftale med driftige Barfoed Group

Barfoed Group står bag en lang række helt unikke byggerier med lejeboliger. Fælles for dem alle er, at ejendomskoncernen bygger mere end blot kvalitetsboliger. Byggerierne er som oftest forbundet med skønne ”tillæg” som indkøbsmulighed, fitnesscenter, udendørs multibane, lejebil, grønne udenomsarealer m.m.

Det gælder også Christians Park, hvor Barfoed Group anlægger en stor offentlig bypark – Pulsparken - på mere end 24.000 m2 med søer, oplyste stier, smuk beplantning, træningsmuligheder og en stor træbro, hvorfra udsigten ud over vandet kan nydes (foto). Pulsparken forbinder på smukkeste vis Christians Park med Ringparken - de røde bygninger i baggrunden – hvor Barfoed ejer 100 boliger.

Mere end et byggeprojekt

”For Barfoed Group er det mere end et byggeprojekt. Det handler om byudvikling og -fornyelse. De oprindelige 72 lejemål i Christians Park var lejet ud, før byggeriet stod færdigt – og de har været lejet ud lige siden. Nu kommer 138 nye kvalitetslejemål til, så naturligvis skal udenomsarealerne være af tilsvarende karakter. Standarden hæves for hele området, og nye målgrupper tiltrækkes”, siger Frederik Barfoed.

En del af projekt Christians Park

Der investeres 10 mio kr. i Pulsparken, men det stopper ikke der. Selv om parken er offentlig tilgængelig, er det Barfoed, der står for den fremtidige drift.

”Det gør vi for at sikre, at den til enhver tid fremstår trimmet og indbydende”, forklarer Frederik Barfoed. Et smukt tiltag til glæde for hele byen.

Designa Køkken er stolte af være en del af projekt Christians Park; omend vores andel er beskeden.

Frederik oplyser i øvrigt, at Barfoed fortsat har byggeretter liggende i skuffen, og at koncernen klart har planer om flere lignende projekter de kommende år.

Christians Park forventes at stå færdig til indflytning den 1. september 2022.

Kontakt en erhvervsrådgiver i dit nærområde

Find din nærmeste erhvervs- og projektrådgiver her.

Kontakt Designa Erhverv
Kontakt her
Kontakt en erhvervsrådgiver i dit nærområde
kaffe