Customize dine køkkendrømme med axis by DESIGNA

14. august 2019

Minimalistisk elegance og funktionalitet går op i en højere enhed, når DESIGNA dette efterår lancerer et nyt køkkenkoncept, der gør det endnu nemmere at skabe et personligt køkken, som både er yderst brugervenligt og stringent i design og udtryk. Muligheden for at vælge mellem et væld af låger fra DESIGNAs sortiment giver maksimal frihed til at give det moderne køkken lige netop det look, du drømmer om.

Axis by DESIGNA er et nyt designkoncept, der med et stringent formsprog - inspireret af det klassiske koordinatsystem med X- og Y-akser - sikrer et køkkendesign, som er både funktionelt og yderst elegant.

Glatte låger er sammen med de gennemgående horisontale og vertikale linjer de bærende elementer i det stilrene design og giver, kombineret med de elegante skinner, en flot grebsfri løsning.

Axis er skabt ud fra ønsket om at gøre det helt enkle funktionelt og æstetisk smukt på samme tid. Samtidig giver den indbyggede grebsprofil et minimalistisk og stilrent udtryk, der er helt i tråd med den nordiske designtradition, fortæller Designchef i Designa Brigitte Kürzel.


Minimalistisk design med utallige kombinationsmuligheder 
De enkle profiler udgør hjørnestenen i Axis by DESIGNA og fungerer samtidig som gribelister, der gør det let at åbne skuffer og låger og eliminerer behovet for greb på lågerne. Resultatet er et skarpt og rent designsprog med høj funktionalitet og et tydeligt nordiske udtryk.

Profilerne fås i børstet aluminium, sort og hvid og kan kombineres med et bredt udvalg af glatte skabslåger og skuffer fra DESIGNAs store sortiment. De mange kombinationsmuligheder giver maksimal frihed til at customize og give køkkenet lige netop det look, du drømmer om.

Axis by DESIGNA fås til både køkken, bad og garderobe og giver dermed mulighed for at skabe et gennemgående, stringent udtryk på tværs af hjemmets mest vitale rum.  

Axis by DESIGNA fås hos DESIGNA-forhandlere over hele landet fra d. 1. september 2019. Priser fra ca. 16.000 DKK.

Oplev Axis her